Tildæk afløb. Forebyg støvspredning ved fugtning med mindst mulig vand eller ved dækning med plastfolie. Stands udstrømningen. Skovl/øs spildet op. Opsaml i egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved spild på jord underrettes miljømyndigheden.
Spild i vand
Stands udstrømningen. Stoffet synker og eventuel oppumpning skal ske fra bunden. Opsaml i egnede beholdere. Underret miljømyndigheden.
Ved stor udsættelse: Hovedpine, svimmelhed og forvirrethed. Senere: Bevidstløshed, muskeluro og eventuelt krampe. Symptomerne kan være nogle timer forsinkede.
Hud
Kan optages gennem huden og give symptomer som ved indtagelse.
Øjne
Svie og rødme.
Indtagelse
Hovedpine, kvalme, opkastning og diarré. Uro, rystelser og krampe. Fråde omkring munden, åndedrætsbesvær og bevidstløshed.
Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling.
Indånding
Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Eventuelt lægehjælp.
Hud
Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Lægehjælp.
Øjne
Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser.
Indtagelse
Synligt stof i og omkring munden fjernes. Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Fremkald om muligt opkastning. Skyl atter munden med vand og giv vand. Lægehjælp.
Stoffet virker irriterende og inhiberer dannelsen af γ-aminobutyrat. Efter indtagelse bør ventrikelaspiration overvejes. Cave: Hjerterytmeforstyrrelser. Ved brand dannes hydrogenchlorid og svovldioxid. Cave: Akut lungeødem og kemisk lungebetændelse.